Vegetarisk rød karry

Vegetarisk rød karry

Jeg elsker aaalt mad med et asiatisk twist. Vi får asiatisk mad mindst én gang om ugen herhjemme, og i dag var ingen undtagelse. Jeg lavede også retten i sidste uge, og har justeret den helt til i dag. Den er både billig og nem, og smager helt fantastisk.

Ingredienser:

Til 2 personer:

  • 3 fed hvidløg, presset eller finthakket
  • 2 cm ingefær, fintrevet
  • 1 tsk. Rød karry pasta (kommer an på hvor stærkt det er. Den jeg bruger er fra bazaren, og er ret stærk)
  • 1 spsk. smagsneutral olie
  • 1 spsk. Sesamolie
  • 2 forårsløg, skåret i skrå skiver
  • 1 peberfrugt, skåret i aflange stykker
  • 1 aubergine, skåret i 1×1 cm tern
  • 100 g. Grønne bønner (cirka en håndfuld), enderne skåret af og skåret midtover
  • 1 dåse bambusskud
  • 1 spsk. soya
  • 1 tsk. Fiskesauce
  • 1 dåse kokosmælk
  • 3 kaffir limeblade
  • 1/2 tsk. Brun farin
  • 1 lime, skåret i både
  • Ris til 2 personer

Fremgangsmåde:

  1. Skær alle grøntsager som beskrevet i ingredienslisten
  2. Kom olie, sesamolie, rød karrypasta, de halvdelen af forårsløgene (gem resten til servering), peberfrugt, aubergine, bambusskud og grønne bønner i en wok, dyb pande eller gryde
  3. Steg ved høj varme i et par minutter
  4. Tilsæt derefter soya, fiskesauce, brun farin, kokosmælk og kaffir limeblade
  5. Lad det koge op et par minutter, og tag derefter af varmen
  6. Server med ris, limebåde og de resterende forårsløg

Skriv et svar