Når aftensmaden skal være ekstra nem, er der ikke noget bedre, end når alt kan kommes i det samme fad, og passe sig selv i ovnen. Denne opskrift på kylling i fad er med masser af grøntsager, minimal forberedelsestid og så smager det bare hamrende godt! I portionen her er der nok til 4 personer, eller hvis I blot er to ligesom os, kan I gemme resten, og så er der rester til dagen efter.
Ingredienser:
- 3 rødbeder
- 6 gulerødder
- 1 squash
- 1 aubergine
- 1000 gram kyllingelår (under- og overlår)
- 1 spsk. olie
- Frisk timian
- Salt
- Peber
- Evt. hvidløgsolie
Fremgangsmåde:
- Start med at skrælle rødbeder og gulerødder, og skær dem i mundrette stykker
- Skær ligeledes squash og aubergine i samme størrelse
- Kom alle grøntsagerne i et stort, ovnfast fad, og kom olie, hakket frisk timian, lidt salt og lidt peber i fadet, og vend det rundt
- Fordel alle kyllingelårene ovenpå grøntsagerne i fadet, og krydr med timian, salt, peber og hvidløgsolie
- Kom i ovnen ved 185 grader varmluft i 35-40 minutter
- Skru herover over på grill i 10 minutter mere, indtil skindet er helt sprødt