Hel kylling med citron og timian

En hel kylling er super lækkert, virkelig nemt, det passer stort set sig selv, og du har mad til flere dage. Derudover kan du også koge fond på skroget når du har parteret kyllingen efter stegning, og så har du mad til endnu en dag. Super smart! Denne opskrift på kylling, er noget af det bedste kylling jeg nogensinde har fået, og det er en af de første gange jeg har forsøgt at lave en hel kylling selv:

Hel kylling i ovn:

  • 1 hel kylling
  • 1 løg
  • 2 citroner
  • 4 fed hvidløg
  • Timian
  • 1 skefuld smør
  • Salt
  • Peber

Fremgangsmåde:

  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft
  • Læg kyllingen i et ovnfast fad
  • Skær citroner og løg i kvarte og stop dem ind i kyllingen, sammen med 3 hele fed hvidløg, du behøver ikke tage skrald eller noget af hvidløgene, de kommes bare ind som de er
  • Hak timian, pres et fed hvidløg og rør det sammen med blødt smør
  • Lav en lomme med hånden, ind under skindet ved brystet og kom smørblandingen ind i lommen
  • Gnid hele kyllingen godt ind i salt og peber, og sæt den derefter i ovnen i ca. 40-45 min. Hold øje med den undervejs!
  • Når de 40-45 min. er gået, skrues over på grill, og kyllingen grilles på begge sider, ca. 5-10 min. på hver side
  • Tag kyllingen ud, og parter den (hvis du ikke ved hvordan, kan du nemt finde en guide på youtube, ellers prøv dig frem)
  • Server med hasselback gulerødder, en lækker grønkålsalat, eller med lækre ovnfritter, eller hvad du ellers lige har lyst til

Skriv et svar