Hokkaidosuppe

Jeg elsker nærmest alt med græskar. Græskar i suppe, bagt græskar, syltet græskar osv. Den her opskrift er den lækreste, cremede hokkaidosuppe, med lidt spicyness.

Ingredienser:

  • 1/2 hokkaidogræskar
  • 2-3 gulerødder
  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 cm ingefær
  • 2 bouillonterninger grøntsags eller hønse
  • 1 L vand
  • 1 spsk. olie
  • 250 ml. Madlavningsfløde
  • Lidt frisk timian
  • 1/2 tsk Stødt spidskommen
  • 1/2 tsk Chiliflager
  • Salt
  • Peber
  • En pakke bacon eller serrano
  • 30 g. græskarkerner

Fremgangsmåde:

  1. Skrab kernerne ud af græskarret, og hak græskarret i grove tern med skrællen på
  2. Skær løg groft, pil hvidløgsfedene, hak ingefær, skræl gulerødder og skær i grove tern og kom det hele i en stor gryde med lidt olie
  3. Sauter et par minutter, og kom så bouillonterninger, vand, stødt spidskommen, chiliflager og frisk timian i gryden
  4. Bring i kog, og lad koge indtil græskar og gulerødder er helt møre
  5. Kom madlavningsfløde i, og blend det hele med en stavblender
  6. Smag til med salt og peber
  7. Skær bacon i små stykker, og steg sprødt på panden til topping (hvis du bruger serrano, kan det bages i ovnen, og så smuldres i små stykker til topping
  8. Rist græskarkerner kort på panden, og køl af
  9. Kom først suppe i en skål, og top dernæst med bacon/serranoskinke, græskarkerner og lidt frisk timian

Skriv et svar