Tre slags surdejspizza på bagestål

Reklame for diablosteel//

Jeg har i onsdags modtaget et bagestål, en pizzaspade og en dejcutter fra diablosteel, og da jeg lige er begyndt at bage med surdej, efter (endelig!) at have at fået gang i min egen surdej, blev jeg nødt til at teste surdejspizzabagning på bagestålet. Heldigvis havde vi allerede lavet middagsplaner for fredag aften, hvor vi fik besøg af to gode venner, så det var en oplagt anledning til at få lavet masser af pizza.

Jeg lavede tre forskellige slags; en med timianricotta, rødløg og rødbeder, en med timianricotta, grønkål, champignon og trøffelolie og en med ruccola, serranoskinke og burrata. Opskriften på pizzadejen er denne her sudejspizzaopskrift fra dygtigste Frederikke Waerens, som jeg synes var super nem at følge, og den var helt perfekt og luftfyldt. Opskriften giver til ca. tre mellemstore pizzaer

Pizza med timianricotta, rødløg og rødbeder:

Ingredienser:

  • 1/3 af dejen fra opskriften
  • 2-3 rødløg
  • 2 rødbeder
  • 1 bøtte ricotta
  • 2 spsk. æblecidereddike
  • 2 tsk. sukker
  • Frisk timian
  • Salt

Fremgangsmåde:

  • Kom bagestålet i ovnen, og varm ovnen op til 250 grader varmluft
  • Skær rødløg i tynde skiver
  • Steg i lidt olie i en gryde
  • Kom æblecidereddike, sukker og lidt finthakket timian i gryden, og kog ind
  • Kog rødbeder hele med skræl i rigeligt vand, indtil de er helt møre
  • Smut skrællen af rødbederne, og skær i tynde skiver
  • Rør lidt finthakket timian og en knivspids salt sammen med ricottaen. (Halvdelen af ricottaen er nok til denne pizza, den anden halvdel kan bruges til grønkålspizzaen)
  • Kom mel på pizzaspaden, og form dejen med hænderne til en rund cirkel på pizzaspaden
  • Smør først riccotaen ud på bunden, læg dernæst løgene på, og slut af med rødbedeskiver
  • Top med timian, og kom i ovnen i ca. 10 minutter
  • Skru over på grillfunktion, og giv pizzaen 3-5 minutter mere, til skorpen er helt sprød og har taget lidt farve
  • Tag pizzaen ud

pizza med timianricotta, grønkål, champignon og trøffelolie:

Ingredienser:

  • 1/3 af dejen fra opskriften
  • 100 gram hakket grønkål
  • Halvdelen af timianricottaen fra opskriften ovenfor
  • 100 gram svampe (jeg brugte champignon)
  • Trøffelolie

Fremgangsmåde:

  • Hak grønkål og skær svampe i tynde skiver
  • Kom mel på pizzaspaden, og form dejen med hænderne til en rund cirkel på pizzaspaden
  • Smør først riccotaen ud på bunden, drys dernæst grønkål udover og fordel svampene på bunden
  • Top med trøffelolie, og kom i ovnen i ca. 10 minutter
  • Skru over på grillfunktion, og giv pizzaen 3-5 minutter mere, til skorpen er helt sprød og har taget lidt farve
  • Tag pizzaen ud

Pizza med ruccola, parmaskinke og burrata:

Ingredienser:

  • 1/3 af dejen fra opskriften
  • 2 håndfulde ruccola, eller salatmix
  • 1 pakke serranoskinke
  • 1 burrata

Fremgangsmåde:

  • Kom mel på pizzaspaden, og form dejen med hænderne til en rund cirkel på pizzaspaden
  • Kom i ovnen i ca. 10 minutter
  • Skru over på grillfunktion, og giv pizzaen 3-5 minutter mere, til skorpen er helt sprød og har taget lidt farve
  • Tag pizzaen ud
  • Fordel først salaten, og dernæst skinken udover pizzaen
  • Top med burrataen, som kan skæres ud ved bordet, og fordeles videre udover hele pizzaen

Skriv et svar