Hokkaidomos med pulled duck og svampe i rødvinssauce

Nu hvor efteråret har ramt, lavede jeg i weekenden en rigtig efterårsret med and, svampe og græskar. I var flere der gerne ville have opskriften, så her kommer den:

Ingredienser:

Andelår i rødvinssauce med svampe:

  • 3 andelår
  • 2 løg
  • 1 porre
  • 2 gulerødder
  • 2 spsk balsamico eddike
  • 2 dl rødvin
  • 5 dl andefond (eller alternativt oksefond, jeg kunne simpelthen ikke finde andefond nogen steder)
  • 3 laurbærblade
  • 300 gram svampe (jeg brugte champignon)
  • Olie
  • Salt
  • Peber
  • Olie

Hokkaidomos:

  • 1/2 hokkaido græskar
  • 4 gulerødder
  • Lidt mælk
  • Salt
  • Peber

Fremgangsmåde:

  1. Brun andelårene af i lidt olie, og tag dem op af gryden igen
  2. Hak løg, pore og gulerødder groft, og kom dem i gryden og sauter
  3. Kom andelårene tilbage i gryden, og tilføj rødvin, balsamico, fond og laurbærblade
  4. Kog i 45 min
  5. Tag andelårene ud, og kom i en bradepande, og kom i ovnen i 20 min
  6. Si grøntsagerne fra saucen og kasser dem
  7. Jævn saucen med lidt hvedemel og vand
  8. Steg svampe gyldne i lidt olie på en pande, og kom i saucen
  9. Riv kødet af andelårene og fra hinanden, og kom i saucen
  10. Kog hokkaido og gulerødder i en gryde i rigeligt vand
  11. Hæld vandet fra når hokkaido og gulerødder er helt møre
  12. Blend med en stavblender, og tilføj lidt mælk indtil det har den rette konsistens
  13. Smag til med salt og peber
  14. Server med lidt frisk timian på toppen

Skriv et svar